Om Taars Tagdækning

Taars Tagdækning ApS tilbyder alt i professionel tagdækning med tagpap og folie og er således den naturlige samarbejdspartner for private, erhvervs-virksomheder, håndværksmestre, offentlige institutioner og boligforeninger over hele landet.

Taars Tagdækning blev etableret af Egon Johannsen i 1976. I dag er det sønnen, Jesper Johannsen, der alene driver virksomheden sammen med sine fire dygtige medarbejdere.

Firmaet er medlem af Danske Tagdækkermestres Brancheforening, som Egon Johannsen i øvrigt var med til at stifte i 1975, og som foruden en sikkerhed for et fagmæssigt korrekt udført arbejde også giver kunden en omfattende garanti.

Taars Tagdækning ApS er desuden medlem af indkøbsforeningen Inta, hvis materialer løbende underkastes en streng kontrol af Teknologisk Institut. Taars Tagdækning ApS står parat til at løse såvel små som store opgaver, og uanset størrelsen har Jesper Johannsen og hans medarbejdere til stadighed fokus rettet mod en høj kvalitet, service, gensidig tillid og ordholdenhed.

Vi beskæftiger os ikke med andet end tagdækning, og er derfor i besiddelse af en omfattende know-how på dette felt indenfor byggesektoren.

Vi udfører:
Tagdækning
Listedækning
Efterisolering
Ovenlyskupler
Lyspaneler
Alkor tagfolie
Service tjenester